Til 2024 Menu

Livet I Den Nye Pagt 14
af Rick Joyner

Jeg ved, at jeg kun taler til de mest seriøse kristne i disse Ugens Oord. Af denne grund deler jeg ting med jer, som jeg ikke føler mig fri til at dele med et generelt publikum. Jeg ved, at jeg henvender mig til nogle, som vil forfølge det høje kald i Kristus, som apostelen Paulus skrev om i Filipperbrevet 3:13, hvor han sagde, at denne "en ting" var blevet fokus i hans liv. Jeg ved, at der er nogle i live i dag, og mange, der læser dette, som ikke kan være tilfredse med selv det bedste, verden kan tilbyde, fordi de er fortæret af Kristi kærlighed.

I modsætning hertil er mange kristne i dag tilfredse med kun at give Herren en time eller to om ugen, og nogle endnu mindre. Er disse overhovedet rigtige kristne? Jeg vil ikke spekulere i, hvem der er og hvem der ikke er kristen; som apostlen Paulus skrev "'Herren kender dem, der er hans'" (2 Tim 2:19). Jeg har dog hørt fra den mest pålidelige Kilde, at de fleste af dem, der hævder at være kristne, ikke er det. Dette skyldes, at et billigt evangelium af billig nåde har fået mange til at føle sig evigt trygge i en tilstand, der faktisk bringer deres evige liv i fare.

Som jeg blev vist i 1987, vil en stor del af høsten være mennesker, der har kaldt sig kristne. De vil blive overbevist om, at de virkelig lever et liv under deres kald, og de vil forfølge ham for at finde ham, blive født på ny og begynde livet som en sand discipel. Dette har foregået og var en stor del af den karismatiske bevægelse, der faktisk så flere mennesker født på ny, flere præster og missionærer oprejst og flere kirker plantet end i nogen anden bevægelse i historien. Alligevel var den store bevægelse behæftet med megen overfladiskhed og tåbelighed, og alle bevægelser siden, har været for at kalde og forberede arbejderne til den ultimative indsamling ved slutningen af denne tidsalder.

Herren ønsker ikke, at de, der er ved at komme ind i hans familie, bliver drevet ind i fårestier, hvor der bare bliver smidt åndelig føde en eller to gange om ugen. Han har aldrig ønsket dette for nogen af hans folk. Det er indlysende, at vi har brug for ny vin, og vi kan forvente, at der kommer en nyt vinsæk til at holde på vinen. Da jeg i mange år har søgt ham om, hvordan dette kunne se ud, er jeg blevet vist, at Guds næste træk vil være Gud, der bevæger sig, ikke mennesker. Han kommer som hærskarenes kaptajn, og hans folk vil blive en mægtig hær.

De første to tilhængere af Herren stillede ham måske det vigtigste spørgsmål, vi kan stille nu. De spurgte ham, hvor han boede – hvor han opholdt sig (se Joh 1:35-39). De spurgte ham ikke, hvor han skulle velsigne mennesker, eller hvor han skulle flytte hen og udføre sine gerninger. De spurgte ham, hvor han boede, og vi burde stille det samme spørgsmål i dag. Det højeste kald af alle er at være hans bolig.

Hans svar på deres spørgsmål var det mest opmuntrende, jeg kan komme i tanke om: "Kom og se" (Joh 1:39). De blev ikke bedt om at læse om, hvor han boede, eller at lytte til andres historier om det. De kunne selv komme og se. Ligesom Moses gik til bjergtoppen for at se det tabernakel, han skulle bygge for Herren, har de sande bygherrer af hans bolig behov for at se det hus, han har designet til sig selv. Det er hans hus, og han vil bygge det.

Herren er måske ikke vred på dem, der ville prøve at bygge ham et hus, selvom det var deres initiativ, ikke hans eller mere hengivne til det folk ønsker end ham. Han værdsætter vores indsats på samme måde, som vi ville gøre, hvis vores otte-årige barn forsøgte at bygge et hus til os. Han elsker sine børn mere end nogen menneskelig forælder, men selvom de fleste kærlige forældre ville sætte stor pris på, at deres barn havde forsøgt at bygge et hus til dem, ville de ikke bo i det. Det er derfor, jeg tror, at Gud har velsignet mange steder og endda besøgt nogle få med sin åbenlyse tilstedeværelse. Men vi må være på jagt efter det sted, hvor han vil bo.

Selvfølgelig skulle vi være i denne forfølgelse, og de, der er blevet modnet ud over at tro, at det hele handler om dem, bør have hjertet som kong David, som ikke kunne hvile, før Herren selv havde et sted at hvile.

Der er en realitet af hans nærvær, som Jesus profeterede i Matthæus 24, da han talte om de tegn, der ville markere afslutningen på denne tidsalder. Den tid udfolder sig nu, og det er også tidens vigtigste begivenhed endnu – Herrens tilstedeværelse, hans parousia. Dette græske ord for "tilstedeværelse" er nogle gange forkert oversat til engelsk som "kommer". Mens Jesus kommer tilbage fysisk for at tage hans herredømme over jorden, vil hans "tilstedeværelse" gå forud for hans komme, som han gjorde det klart i sin tale. Det vil vi diskutere mere i næste uge.

Til 15
OP